Hvad betyder holdbarhedsgaranti?
På Coop.dk MAD tilbyder vi en holdbarhedsgaranti, som sikrer dig på samme måde, som hvis du selv handlede i en af Coops egne butikker. Det betyder, at vi garanterer en minimumsholdbarhed. Oftest vil varerne have flere dages holdbarhed end garantien foreskriver. I holdbarhedsgarantien tager vi hensyn til de enkelte varegruppers særlige forhold for holdbarhed og opbevaring. Du kan læse nærmere om vores holdbarhedsgaranti samt tjekke bestemte varegruppers garanti her.
Jeg har modtaget en vare, som ikke overholder holdbarhedsgarantien på Coop.dk MAD
Coop.dk MAD har en holdbarhedsgaranti. På baggrund af denne garanti ved du altid, hvor mange holdbarhedsdage du som minimum kan forvente på en modtaget vare. Alle holdbarhedsgarantier er inkl. leveringsdagen. Læs mere om vores garanti her.
Har du mod forventning modtaget en vare, som ikke lever op til vores holdbarhedsgaranti, hører vi gerne fra dig. Husk at notere ordrenummer, og hvilken vare det drejer sig om, så vi kan hjælpe dig hurtigst muligt.
Hvordan forholder jeg mig til udsolgte varer?
På Coop.dk MAD handler vi med friske fødevarer og får derfor nye forsyninger af varer dagligt. Derfor kan du risikere, at den bestilte vare ikke er på lager den dag, vi pakker og leverer dine varer. Dette kan f.eks. ske, hvis leverandøren ikke har kunnet levere til os som planlagt i dagene op til din levering. Eller hvis varen f.eks. er blevet fjernet i forbindelse med vores kvalitetskontrol. Vi sørger for så vidt mulig at give ramte kunder besked, hvis der er en udsolgt vare på deres ordre, så du kan nå at finde varen andet sted. Har du sagt ”ja” til erstatningsvarer, vil du enten:
- Modtage en tilsvarende eller bedre vare til samme pris som den bestilte
- Modtage en vare af lavere kvalitet til en lavere pris (prisen på den leverede vare)
Har du ikke sagt ”ja” til erstatningsvarer, eller kan vi ikke finde en passende erstatning, skal du naturligvis ikke betale for den pågældende vare, og beløbet udgår af din faktura.
Jeg mangler store dele af min levering
Mangler du din levering, så ring eller skriv straks til os. Så forsøger vi med at komme i kontakt med chaufføren, hvis du har kontaktet os umiddelbart efter din levering. Hav venligst dit ordrenummer klar, så vi hurtigt kan finde dig frem på chaufførens rute. Vi pakker varer fra fire forskellige temperaturzoner. Hvis du mangler store dele af din leverance, kan det evt. være én eller flere kasser fra én af de fire zoner, der mangler helt. Oplys venligst om du f.eks. mangler dine kølevarer eller frostvarer, da dette kan hjælpe os med at lokalisere, hvor mange varer/kasser du evt. mangler.
Jeg mangler én eller flere varer i min levering
For at skåne miljøet modtager du ikke en følgeseddel sammen med din levering. Men du kan altid finde din faktura ved at logge ind på Coop.dk MAD, klikke på dit navn øverst til højre, klik på "Ordrehistorik" - "Vis tidligere ordrer" og "Vis" ud for den ordre, det drejer sig om. Herefter klikker du "Hent faktura". På din faktura kan du altid se, hvad du konkret er blevet faktureret for. Din faktura bliver også sendt til dig i en mail før du modtager din levering. Stemmer indholdet på din faktura ikke overens med de varer, som du har modtaget, bedes du ringe eller skrive til os, så vi kan opklare manglen.
Hvad er en erstatningsvare?
Når du handler på Coop.dk MAD, får du til sidst i købsprocessen tilbudt, om du ønsker en "erstatningsvare", hvis en bestilt vare viser sig at være udsolgt på den dag, hvor vi pakker og leverer dine varer. Har du sagt ”ja” til erstatningsvarer, vil du enten:
- Modtage en tilsvarende eller bedre vare til samme pris som den bestilte
- Modtage en vare af lavere kvalitet til en lavere pris (prisen på den leverede vare)
Har du ikke sagt ”ja” til erstatningsvarer, eller kan vi ikke finde en passende erstatning, skal du naturligvis ikke betale for den pågældende vare, og beløbet udgår af din faktura.
Jeg er utilfreds med min erstatningsvare
Hvis du er utilfreds med en erstatningsvare, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv gerne til os og forklar, hvorfor du er utilfreds med varen. Angiv gerne dit ordrenummer. Det vil hjælpe os til en hurtigere sagsbehandling.
Savner du information om en bestemt vare?
Hvis du mangler information om varedeklarationen, næringsindholdet, kvaliteten eller lignende, hører vi gerne fra dig. Skriv gerne en mail indeholdende varens navn, link til vores hjemmeside eller et billede.